Byrådsmedlem Allan Svendsen bliver DF'er

Byrådsmedlem Allan Svendsen bliver DF'er

Efter at Nye Borgerlige nedsmeltede da deres formand Pernille Vermunt gik ud og sagde at partiet ville blive nedlagt, afstedkom det at flere af partiets kommunalbestyrelsesmedlemmer enten blev løsgængere eller meldte sig over i andre partier. 

Et af de partier, hvor størstedelen af de kommunalbestyrelsesmedlemmer som Nye Borgerlige havde fået valgt ind ved KV21, der fik stor tilgang til er Dansk Folkeparti. 

Ved kommunalbestyrelsesmødet i Tønder i januar, havde den daværende Nye Borgerlige Allan Svendsen meldt sig ud af partiet, og ville derefter se hvilket parti han overvejede at søge om medlemskab i. Det er især fokus på landdistrikter og energipolitik, som ligger Allan Svendsen for sinde. 

Ved KV21 manglende det tidligere medlem af kommunalbestyrelsen for DF Jan Voss Hansen blot få stemmer fra at komme ind i som medlem af kommunalbestyrelsen, da mandatet gik der til socialdemokraternes Torben Struck.

DF bliver repræsenteret igen i Kommunalbestyrelsen

Med Allan Svendsens indmeldelse i Dansk Folkeparti har DF nu igen et medlem af kommunalbestyrelsen i Tønder, efter at han i ca en måned har været løsgænger.

"For mig handler politik udelukkende om ærlighed, ordentlighed, anstændighed og at sætte handlinger bag holdninger. Det er disse værdier, jeg sætter i forgrunden, og som jeg finder repræsenteret i Dansk Folkeparti,” siger Allan Svendsen i en udsendt pressemeddelelse TønderNYT modtog torsdag.

I byrådssalen var der også en ny plads til Allan Svendsen, da pladserne er efter partibogstav. Derfor skiftede Allan Svendsen plads fra at sidde i et hjørne ved siden af Bjarne Hennebjerg (SF) til nu at komme til at sidde mellem Thomas Ørting Jørgensen (Borgerlisten) og Louise Terp fra Schleswig parti. Til aftenens møde torsdag aften måtte Allan Svendsen sidde med armbind på, da han er blevet operet i fredags og skal gå nogle uger med denne armbindstøtte. 

54-årige Allan Svendsen, der er medlem af økonomiudvalget og sundhedsudvalget i Tønder Kommune, har et særligt fokus på landdistrikterne, som han føler sig dybt forankret i. At sikre landdistrikternes trivsel ser han som en af de mest presserende udfordringer i dagens Danmark.

Det nye medlem af DF tilføjer "Vi skal sikre, at vores landdistrikter blomstrer og trives. Det er afgørende at skabe lige muligheder og
adgang til velfærd og udvikling i hele landet,”.

Energipolitik er en anden af Allan Svendsens primære mærkesager. Han mener, at en bæredygtig og effektiv energipolitik er afgørende for Danmarks fremtidige velstand og miljømæssige bæredygtighed for mennesker og natur.

Kendt modstander af vindmøller

Allan Svendsen er også kendt for sit store arrangement i at de store testvindmøller ikke skulle havne i Marskområdet, hvor han var medarrangør af den store protesttur fra Tønder til Ribe kammersluse i oktober 23. 

"Vi skal arbejde hen imod en energipolitik, der sikrer en pålidelig forsyning af energi samtidig med at vi beskytter vores natur og mennesker,” siger den nyslåede DF’er.

Med sin indmeldelse i Dansk Folkeparti ser Allan Svendsen frem til at arbejde sammen med partiet for at fremme disse vigtige dagsordener og sætte handling bag ordene. 

"Det er på tide, at vi handler konsekvent og vedholdende for at opbygge et Danmark, der er ærligt, ordentligt og anstændigt for alle" sagde han.

Image

Banner artikler

Annonce

TønderNYT er etableret 22. november
2021, og er en del af LUBA-Media

Udover TønderNYT har vi vores
søstermedier HaderslevNYT og 
AabenraaNYT. Begge startet den 25. januar 2024

Redaktion: 
Søren Malchow, ansv. havende
Franck Madsen, Fotojournalist
Domenika Malchow, Ungdomsrep
Lene Hansen, freelancejournalist

Om TønderNYT, AabenraaNYT og HaderslevNYT